
Få landshold skaber lige så meget respekt ved en VM-slutrunde som Frankrig. Les Bleus forener en generation med vanvittigt meget talent med en vinderkultur, der er blevet finpudset gennem årtier med kamp om titler. Spillet bygger på fysik, teknik i topklasse og en imponerende effektivitet i begge felter – en kombination, der gør Frankrig til en modstander, ingen ønsker at møde på noget tidspunkt i turneringen.
Frankrigs VM-historie taler for sig selv: verdensmester i 1998 og 2018, sølvvinder i 2006 og 2022 og nærmest fast inventar i de afgørende runder siden 1980’erne. Semifinalerne i 1982 og 1986, triumfen i Saint-Denis i 1998 og den nylige finale i Qatar har for alvor cementeret Frankrig som en supermagt, der næsten altid dukker op, når det gælder mest. De seneste år placerer dem helt naturligt i den absolutte kreds af favoritter til titlen.
Den blå trøje er blevet båret af legender som Michel Platini, Zinedine Zidane og Thierry Henry – ikoner for hver deres gyldne æra. I dag er det stjerner som Kylian Mbappé, en af verdens mest afgørende angribere, der går forrest, flankeret af rutinen og kreativiteten hos Antoine Griezmann, Ousmane Dembélé og en hel generation af midtbanespillere og forsvarere på absolut topniveau i Europa. Resultatet er et landshold med enorm bredde og løsninger til stort set alle positioner.
Frem mod 2026 peger de fleste eksperter på Frankrig som en af de klare favoritter til titlen. Lodtrækningen har sendt dem i Gruppe I, en krævende gruppe, hvor de skal op mod både kontinentale mestre, nye stjerner på vej frem og en modstander fra den interkontinentale playoff. Disse hold venter franskmændene:
For Frankrig er målsætningen helt klar: at spille sig videre med autoritet, helst som etter i gruppen, og derfra bekræfte på banen, hvad mange allerede forudser på papiret: at Les Bleus endnu en gang er klar til at kæmpe seriøst om at løfte VM-trofæet.