
Skotland går til VM i 2026 med fornyet håb og følelsen af at stå over for en historisk mulighed. Efter mange år uden at være med til den helt store slutrunde drømmer Tartan Army igen om at kunne spille lige op med de største nationer. Holdets identitet bygger på lidenskab, stolthed og beslutsomhed, en karakter der smitter af på tribunerne og gør hver kamp til et følelsesladet slag.
Forholdet til verdensmesterskabet er præget af hyppige deltagelser tidligere og flere mislykkede kvalifikationer i de seneste årtier. Skotland har skabt uforglemmelige aftener og haft massiv opbakning, men er aldrig kommet videre end gruppespillet, hvilket efterlader en blanding af stolthed og en nagende fornemmelse af uforløst potentiale. Netop derfor føles dette comeback som den perfekte chance for at ændre historien og levere en slutrunde, der bliver svær at glemme.
Gennem historien er den blå trøje blevet forsvaret af legender som Kenny Dalglish, Denis Law og Jim Baxter, sande symboler på talent og karisma. I nyere tid er det navne som Andy Robertson, Scott McTominay og John McGinn, der bærer den skotske kampånd videre, med en blanding af defensiv soliditet og øjeblikke af mod og kvalitet. Holdets største styrke ligger i dets sammenhold og i en mentalitet, der aldrig giver op på en eneste bold.
Ifølge de fleste eksperter ankommer Skotland til 2026 som en farlig outsider, i stand til at konkurrere, men uden favoritstempel. Lodtrækningen har placeret dem i Gruppe C, en af turneringens hårdeste puljer, hvor holdet skal teste sit format mod modstandere på allerhøjeste niveau. Her er deres modstandere:
Det realistiske mål for Skotland er at kæmpe for hvert eneste point, nå frem til sidste spillerunde med chancen i live og drømme om et historisk avancement til knockoutfasen – og dermed vise, at denne generation er klar til at bringe landet tilbage i verdenseliten.