Ting, du ikke må gå glip af ved katedralen i Toledo

Toledos katedral er et arkitektonisk kompleks fra det 13. århundrede. Det er den vigtigste turistattraktion i denne by i Castilla la Mancha og en af de mest værdsatte katedraler i Spanien.

Hvis du planlægger en tur til provinsen Toledo og ikke ved, hvad du skal se og gøre i Toledo, så tøv ikke med at inkludere Catedral Primada i din rejseplan. Læs videre for at finde ud af, hvad dette utrolige sted har at byde på.

Det første, du skal besøge i katedralen i Toledo, er kapitelsalen. Dette er opdelt i to dele: selve salen og forrummet. Hvad angår forrummet, stammer dets opførelse fra 1500 til 1512, og de arkitekter, der gav det liv, var Enrique Egas og Pedro Gumiel. Den har også en smuk facade, der er designet af Copín de Holanda.

Det indre af forkammeret er en blanding af gotisk stil og Mudejar-stil. Det er rektangulært, og på siderne finder man et væld af skabe, hvori kapitelprotokollerne er arkiveret. Skabene på forrummets venstre væg er fra 1549 og 1551. Derimod er skabene på højre væg lavet i 1780.

Hvad angår selve kapitelsalen, vil man blive slået af den forgyldte udsmykning af Diego López de Arenas og Francisco Lara. Oliemalerierne, der viser forskellige scener fra Jomfru Marias liv og Kristi lidelse, skiller sig også ud.

Lige under disse malerier kan du se et sæt på 32 portrætter af de første ærkebiskopper i Toledo, som er malet af Juan de Borgoña. I midten af kapitelsalens bagvæg står ærkebiskoppens stol, som er et værk af Copín de Holanda. Hvis du ikke vil gå glip af den mindste detalje, kan jeg anbefale en guidet rundvisning i katedralen.

Toledos katedral har en maurisk fortid, idet den ligger på samme sted som byens moské. I den tid blev der fejret liturgi efter den latinamerikanske mozarabiske ritus. I et forsøg på at sikre, at dette ikke blev begravet, grundlagde kardinal Cisneros det mozarabiske kapel eller Corpus Christi-kapellet i 1504.

Oprindeligt var formålet med dette sted at høre messe i den mozarabiske ritus, hvilket stadig sker den dag i dag. Den arkitekt, som vi skylder fornøjelsen af at kunne besøge dette sted, er Enrique Egas. I 1622 brændte kapellet imidlertid ned og måtte genopbygges af Jorge Manuel, søn af den berømte renæssancemaler El Greco. Kapellet blev færdiggjort i 1631.

Så snart du træder ind i det indre, vil du se en kuppel fra det 17. århundrede, som præsiderede over det, der engang var det gamle kapitelsal, hvoraf der i dag kun er en stjernehimmel tilbage. Her kan du se en smuk mosaik af Jomfruen og barnet samt et graveret billede af Carlo Maratta, som blev reddet fra havets bund efter et skibsforlis.

Hvis du vil se dette og de andre dele af dette kristne monument, anbefaler jeg, at du tager et kig på åbningstiderne for Toledos katedral.

I midterskibet i Toledo-katedralen er der et stort og iøjnefaldende kor. Lige bag det ligger koret, som blev bygget under ærkebiskop Pedro Tenorio 's pontifikat og stammer fra slutningen af det 14. århundrede. Den indeholder flere søjler, som menes at have været en del af byens gamle moské.

Skulpturerne i koret henviser alle til de hellige skrifter, så analfabeter kunne forstå deres betydning. Den første fra venstre henviser til skabelsen, ledsaget af Adam og Evas udvisning fra Paradiset. Der er også skulpturer, der henviser til scener fra syndfloden, samt figurer til ære for uskylden og skyldfølelsen.

På det samme sted, hvor der tidligere var en dør i midten af tværskibet, kan man i dag se et kapel til ære for Jomfruen af Stjernen, som har en statue i gotisk stil hugget i sten. Hvis du kigger til højre, kan du se kapellet Santa Catalina, som også er viet til Santa Inés og Santa Águeda, og som stammer fra 1516.

Til venstre finder du derimod alteret for den tilbedte Kristus. Værket viser den døde Kristus i Jomfruens arme sammen med de tre Mariaer, Sankt Johannes, Nikodemus og Josef af Arimatæa. Hvis du vil lære dette og de andre relikvier i katedralen at kende, anbefaler jeg en guidet rundvisning i Toledos katedral og dens 5 skatte.

Af de 24 kapeller, der findes i Toledos katedral, er det første af dem nedgangskapellet. Selv om det ikke er sikkert, men man mener, at det er her, at hovedalteret i Santa María-kirken var placeret.

Dette kapel er meget vigtigt på grund af den legende, der fortæller, at Jomfruen i år 666 steg ned fra himlen for at belønne ærkebiskop Ildefonso for hans forsvar mod Ervigios kætterske doktriner.

På stedet finder du en port, der sikrer graven for kardinal Moscoso, der døde i 1655. Du kan også se en altertavle af billedhuggerne Covarrubias, Borgoña og Almonacid. Ved siden af kan du se en sten, der er bevogtet af et gitter. Ifølge legenden er dette den sten, som Jomfruen hvilede sine fødder på i det øjeblik, hvor hun steg ned.

Besøget i kapellet for nedstammet er inkluderet i prisen for billetterne til Toledos katedral.

Under det, der tidligere var San Juan-kapellet, finder du Skatkammeret. Du kan komme ind i det gennem en facade af Covarrubias, som stammer fra 1537.

To lerstatuer pryder denne dør. De er begge fra 1523 og blev skabt af Olarte og forestiller Kristus med korset og Sankt Peter knælende ved siden af ham. Rummet domineres af et gipsloft, som oprindeligt var en del af de nye kongers kapel.

Skatkammeret indeholder katedralens vigtigste værker af guld- og sølvbestik. Lige over de vitrineskabe, hvori de er opbevaret, kan man se malerierne til gobelinkartoucherne. Den store hovedperson er dog Processionsmonstrationen, som siges at være fremstillet af det første guld, der ankom fra den nye verden.

Det var en arv fra dronning Isabella den katolske til kardinal Cisneros. Monstransen er 2,5 meter høj og består af tre dele. Den består af 5600 stykker og 250 statuetter lavet af emalje og forgyldt sølv. Et diamantkors fra 1600 står over den. Ud over monstransen og de andre kunstværker i dette rum er et af de vigtigste Saint Louis-bibelen, en gave fra det franske kongelige værksted til Alfonso X.

Hvis du forlader skibene gennem Puerta de la Presentación, kommer du til klosteret, som har trædøre, der stammer fra 1601. Den første sten blev lagt i denne sal den 14. august 1389, og arbejdet blev afsluttet i 1399. Klosteret i Toledo-katedralen består af fire gallerier, der hver er mere end 50 meter lange.

Døren, der fører ind til klosteret, er kendt som Puerta del Mollete eller Puerta del Niño Perdido. Dens vægge var engang prydet med malerier af Pedro Berruguete, men i dag kan man se fresker af Mariano Salvador Maella og Francisco Bayeu, som blev malet under ærkebispesædet Lorenzana.

Af dem alle er et af de mest iøjnefaldende det af Santo Niño de la Guardia. Maleriet refererer til en meget gammel legende fra Toledos tradition, ifølge hvilken hebræerne beslutter at give de kristne en lærestreg ved at kidnappe et barn i byen La Guardia.

Hvis du fortsætter din vandring, vil du også se en sokkel og en sten, der mindes indvielsen af templet. Katedralen har også en høj klosterkirke, som skulle være residens for kapitlet. Det endte dog med at blive hjemsted for katedralens arbejdere og har endda huset Isabella I og Filip II.

Ved siden af klosteret ligger San Blas-kapellet, som blev bygget til at være ærkebiskop Tenorios gravsted. Arbejdet blev afsluttet den 10. maj 1399, kun 10 dage før ærkebiskoppens død. Man kan komme ind i San Blas-kapellet gennem en gotisk dør, der er dekoreret med billeder af Himmelfart.

Indenfor kan du betragte et væld af freskomalerier, der skildrer forskellige passager fra Kristi liv. På grund af kapellets beliggenhed har fugtigheden dog påvirket dets bevarelse. Lige i midten af kapellet ligger ærkebiskop Tenorios grav af hvidt marmor, som hviler ved siden af biskoppen af Palencias grav.

Jeg fortsætter denne rundvisning i Toledos katedral med San Pedros sognekapel. For at få adgang til det skal man vende tilbage fra San Blas-kapellet til katedralens skibene gennem Puerta de Santa Catalina. Dette kapel tjener som sognekirke og blev grundlagt i 1422 af ærkebiskop Sancho de Rojas. Indenfor kan du se tre altre dekoreret med malerier af Bayeu fra det 18. århundrede og ærkebiskoppens grav.

Lige foran kapellet lå der engang en sten i form af en vugge, hvor man efterlod børn, der var blevet undfanget uden for ægteskab eller var født i familier, der ikke kunne tage sig af dem.

Navnet er stenen for hittebørn, og alle dem, der blev lagt i den, var i katedralens varetægt. Der kom et tidspunkt, hvor denne sag blev uholdbar for templet, så kardinal Mendoza grundlagde Hospital de Santa Cruz for at kunne tage sig af disse børn.

Som du har set i løbet af denne artikel, er der mange kapeller i Toledos katedral, der er bygget som gravsteder for vigtige medlemmer af ærkebispesædet. Det var naturligvis ikke alle, der kunne få adgang til sådanne rige gravsteder, da de indebar udgifter til opførelsen af kapellet og medgift til de kapellaner, der stod for messerne.

Efter nogen tid blev katedralen påvirket af det store antal gravsteder samt af de liturgiske handlinger, som de medførte. Således blev det forbudt at fejre messer på søndage og helligdage. For alle dem, der ikke havde de økonomiske ressourcer, som et kapel indebar, blev det beordret, at gravstederne skulle ligge i samme niveau som fortovet.

Når man går rundt i katedralen, kan man se de forskellige grave i jorden, som man går på, samt indskrifterne, der beskriver fødsels- og dødsdatoer og navnene på de personer, der blev fundet der.

Puerta del Reloj, også kendt som Puerta de las Ollas eller Puerta de la Chapinería, er et værk fra det 15. århundrede af bygmester Paulo. På dens yderside kan du se fire store lærreder, der henviser til Saint Thomas Aquinas og forskellige øjeblikke i katedralens grundlæggelse.

Over døren er der et ur fra slutningen af det 18. århundrede, hvilket er det, der giver døren sit navn. Selv om man ikke kan se det, indeholder dets mekanisme en engel med en le, der hentyder til døden.

Øverst, ved siden af døren, finder du et horn, hvorpå der hænger en kæde. Selv om det ikke er kendt, siger visse legender, at det tilhører en af de okser, som de første sten til katedralen blev transporteret på.

Denne del af katedralen kan være noget overvældende for øjet, da den er fyldt med rigdomme. På det sted, hvor den står i dag, lå tidligere de gamle kongers kapel. En af de vigtigste skatte i hovedkapellet i Toledo-katedralen er renæssancegitteret fra 1548, der er udført af Francisco de Villalpando.

I hver ende af gitteret er der to statuer, den ene af Jomfruen og den anden af Sankt Gabriel. Lige i midten af gitteret kan man se et våbenskjold med Karl I's kejserlige våbenskjold. Gitteret er kronet med en figur af Kristus.

Kapellet, som tidligere var gravkapel, som kong Sancho IV havde beordret bygget, stammer fra det 16. århundrede. Før opførelsen bad kardinal Cisneros således de katolske monarker om at overføre monarkernes til et andet af katedralens kapeller.

En af de vigtigste dele af hovedkapellet er den polykrome træaltertavle, som blev udført af Petit Jean under vejledning af Enrique Egas og Pedro de Gumiel. Dens opførelse varede fra 1498 til 1504. Denne altertavle har tre dele. Lige i dens midte er tabernaklet, som er det sted, hvor det indviede brød opbevares i forbindelse med eukaristiens øjeblik.

Lige i den modsatte ende af hovedkapellet er der et stort gitter, der beskytter korområdet. Det blev bygget i 1548 af Domingo Céspedes. Gitteret har to adgangsdøre og er lavet af jern, guld og sølv.

Koret er et af de mest specielle steder i dette tempel og bruges kun til at bede de kanoniske timer. Det ligger i hjertet af katedralen og har en koralrum og en koralrum. Det nederste kor blev bygget i 1495 af Rodrigo Alemán og har 54 sæder, hvor der er afbildet forskellige scener fra de katolske kongers erobring af Granada.

Både Alonso de Berruguete og Filip af Burgund deltog i den øverste del. Dette gør det muligt at skelne mellem to stilarter i den øverste del. Værket er lavet af valnøddetræ, og man kan se fremstillinger af forskellige figurer fra kirken. På den anden side kan man over ærkebiskoppens stol se en skulptur, der henviser til Herrens forvandling. Endelig kan du i midten også se en skulptur af den hvide jomfru.