Ting, du ikke kan gå glip af på Madrid Kongelig Palads

Af alle de aktiviteter, du kan lave på din rejse til Madrid, er der én, som jeg ikke kan lade være med at anbefale: en rundvisning i det indre af det kongelige palads. Hvorfor? Fordi der inden for de mange mure, sale og rum er store historier at opdage.

De kongelige sale er uden tvivl de rum, der tiltrækker sig mest opmærksomhed, da de er dekoreret med mange detaljer. Men ud over smagen for udsmykning vil du se, at mange områder af paladset er næsten perfekt bevaret, så du vil kunne få en ret god idé om, hvor de spanske monarker boede i årevis.

Det første sted, du sandsynligvis vil se under dit besøg i det kongelige palads i Madrid, er Hellebardistsalen. Den er ret rummelig, da Sacchetti, arkitekten bag dens tilblivelse, havde tænkt den som en balsal. Men Karl III besluttede, at det var her, den kongelige garde (hellebardisterne) skulle placeres. Siden da er det blevet brugt, når der er officielt besøg.

Når man træder ind, vil man se, at interiøret er højtideligt, og at der, med undtagelse af loftet, som har et mytologisk maleri af Æneas og Venus, ikke er meget udsmykning. Hvorfor? Netop på grund af denne ændring i brugen. I stedet for den oprindelige rige udsmykning valgte man pilastre og et meget enklere design.

Ikke desto mindre er smagen for kunst endt i Salón de Alabarderos, hovedsageligt på grund af det store maleri af Juan Carlos I's familie, der præsiderer over rummet. Derudover er der andre lærreder og mahognimøbler, der bidrager til stedets varme.

Tronsalen er et sted, man ikke må gå glip af. Det handler om historie! Det er her, at besøgende er blevet modtaget på en officiel og ceremoniel måde, siden udsmykningen blev færdiggjort i 1772 under Charles III.

Det var også stedet, hvor kongernes gravkapeller blev placeret, når de døde, indtil de blev ført til den kongelige kirkegård, som du kan besøge, hvis du booker en udflugt til El Escorial. Man kan sige, at det er paladsets centrale rum, og det optager da også hovedfacaden.

Ud over sin historiske værdi på grund af de personligheder, der har besøgt det siden det 18. århundrede, er tronsalen, også kendt som ambassadørernes rum, fantastisk på grund af sin hvælving. Det er freskomalet med Tiepolos "Det spanske monarkis storhed og magt". Den kongelige families historie fortælles gennem allegorier, der leder beskuerens blik mod tronen.

Møblerne, især tronen, er også slående på grund af deres kunstneriske rigdom, der blev bragt fra Italien af Giovanni Battista Natali, som havde ansvaret for at designe rummet. Inden du går, vil jeg råde dig til at se på detaljerne og skønheden i de gyldne løver og skulpturerne af Minerva og Apollo, som vogter over tronen.

Et andet af de rum, der har flest historier at fortælle, er Søjlesalen. Det er her, der er blevet afholdt officielle baller og receptioner i århundreder, samt underskrivelsen af vigtige traktater, såsom Spaniens tiltrædelse af Det Europæiske Fællesskab.

Selvom det at vide alt, hvad der er sket inden for de fire vægge, der omslutter denne store sal, er grund nok til at besøge den, vil den klassiske kunst, du finder der, efterlade dig endnu mere måbende, skal du se!

Det første, dine øjne vil lægge mærke til, er skulpturen af Karl V af Tyskland og I af Spanien. Vær forsigtig, det er en kopi af originalen, som du kun kan se, hvis du besøger Prado-museet. Hvad der ikke er en kopi, er de belgiske gobeliner, der fuldender udsmykningen af rummet, selvom hvælvingen er endnu mere imponerende.

Loftet i rummet er malet med en scene, hvor solen, en metafor for monarken, ser ud til at oplyse hele rummet, selvom det virker umuligt at gøre det med bare pensler.

Jeg ved, at så snart du træder ind i Gasparini Sal onen, vil du føle dig overvældet af udsmykningen. Det er normalt, for stilen, som dette rum blev designet i, er rokoko, berømt for sin udsmykkede stil. På trods af det (eller måske på grund af det) er dette rum et af de smukkeste i Madrids kongelige palads. Det har ikke altid været en salon, for under Karl III var det hans kammer.

Selvom det har skiftet navn og nu bærer efternavnet på den kunstner, der designede det (Matías Gasparini), har dets interiør ikke ændret sig det mindste. Når du går ind i det, vil du se det, som de forskellige monarker gennem historien har set det. Ligesom dig er jeg sikker på, at de også var imponerede over marmorgulvene og sølvtrådene i gobelinerne.

Hvad bruges det til nu? Efter den officielle modtagelse i Søjlesalen går kongen og hans gæster ind i dette rum for at få en aperitif eller en kop kaffe.

Når du træder ind i Spejlsalen, vil du selvfølgelig se dit billede mangedoblet i de forskellige refleksioner. Når du kigger væk, er det næste, du lægger mærke til, den kunst, der løber langs væggene i dette rum sammen med spejlene. Tomás de Castro skabte et minutiøst ikonografisk arbejde, for ja, hver skulptur, maleri eller endda træskærerarbejde har en betydning.

Som du kan forestille dig, har det faktum, at der er så mange spejle, en forklaring: Dette rum var stedet, hvor konger og dronninger klædte sig på. I begyndelsen var det gemalen Maria Luisa af Parma, der brugte dette kabinet. Faktisk blev det designet til hende i en meget fransk stil, hvor man forsøgte at efterligne Versailles-slottet.

Som tiden er gået, har Salón de los Espejos haft andre anvendelser og er endda blevet brugt som biograf. Alfonso XIII plejede at mødes der med sin familie for at se film. I dag er det her, det kongelige orkester er placeret, når det skal levere musik og rytme til de store banketter, der afholdes i paladset.

Selvom det ikke er en sal, fortjener hovedtrappen i det kongelige palads i Madrid al opmærksomheden. Årsagen? Dens kejserlige stil og dens dobbelte niveau. Når du går op ad de 72 marmortrin, vil du indse, hvad den har til hensigt at formidle: magt og luksus. Dette opnås med balustraden og den store skulptur af Karl III, lige når man når den centrale repos.

Trappen er blevet ændret flere gange i årenes løb, men bare rolig, for du vil ikke bemærke det takket være Sabatinis gode arkitektoniske arbejde, som var ansvarlig for at ændre trappens højde og layout efter kongens ønske.

Jeg er ikke i tvivl om, at når du ser det, vil du føle den samme ærefrygt og beundring som Napoleon. Da kejseren gik op ad trappen til det kongelige palads efter at have erobret Spanien, fortalte han sin bror Joseph, som han efterlod kongeriget til, at hans hus ville blive bedre end hans eget i Frankrig.

Det kongelige arsenal er mere end bare et rum, det er et museum i sig selv. Det ligger i den ene ende af Plaza de Armas og huser en stor samling af rustninger og andre krigsgenstande fra det kongelige palads. Bare ved at fortælle dig, at det er et af de mest anerkendte og vigtige i verden, vil du forstå, hvorfor du skal besøge det.

Hvis vi skal takke nogen for, at vi kan se sådan en samling, så er det Charles III, som holdt op med at give sine rustninger til religiøse centre, som det var tradition i middelalderen. I stedet begyndte han at beholde dem, og det var hans søn, Philip II, der bragte dem alle til Madrid. Der er hundredvis af våben her, ikke kun spanske, men også portugisiske og mauriske.

Hvis du bliver træt af så mange krigsgenstande, anbefaler jeg, at du går tilbage til Plaza de Armas og går over i den anden ende, hvor du finder Real Botica (det kongelige apotek). I stedet for våben består museet her af kolber, skabe, keramiske elementer... hvor man i årevis opbevarede urter og naturmedicin, som blev brugt til at helbrede de kongelige.

Det spanske monarki har altid været tæt knyttet til kirken, så du bør ikke blive overrasket over at finde en kirke inde i det kongelige palads. Du vil dog føle, at der mangler noget, og det har du ret i, for det arkitektoniske projekt for det kongelige kapel er aldrig blevet færdiggjort.

Derfor er alterområdet ret stramt, men det positive er, at kuplen i loftet blev færdiggjort og nu ser fantastisk ud takket være malerierne af Sachetti og Ventura Rodríguez.

Protokollen var meget vigtig i kapellet og blev respekteret fuldt ud, så du vil se, at der er forskellige områder. Hele hoffet havde en tildelt plads, mens folket kun kunne komme ind på bestemte tidspunkter og kun stå i indgangsområdet, kendt som antechapel. Under dit besøg vil du dog kunne komme tæt på Cancel, tribunen, hvorfra kongerne hørte messen.

Du vil også kunne se orglet, som er unikt for kvaliteten af dets lyd og for at være blevet lavet i overensstemmelse med traditionen. Det var **Ferdinand VI'**s værk, for hvem musik var af største vigtighed, især i hellige områder.

Det spanske monarki har måske ikke en samling af juveler som det britiske, men jeg kan forsikre dig om, at den kulturelle rigdom i Stradivarius-salen er endnu bedre. Jeg tror ikke, du nogensinde har set så mange instrumenter af så høj kvalitet samlet; i alt fire stykker (en bratsch, en cello og to violiner) lavet af den berømte Antonio Stradivari i 1700.

Disse fire instrumenter er en del af Stradivarius Palatinos-samlingen, en af de vigtigste i verden. Tro ikke, at de kun er udstillet til beskuelse, for de bliver stadig brugt til koncerter i det kongelige palads.

For at komme til Gala Dining Room skal man først igennem Yellow Sallet, der har fået sit navn, fordi de tekstiler, der dekorerer den, har den farve.

Når man er kommet gennem døren ind til spisestuen, er det tydeligt, at man træder ind i et af de største rum i det kongelige palads. Oprindeligt var det dog ikke så stort; det nuværende rum er resultatet af den ombygning, som Alfonso XII beordrede, hvor tre rum blev slået sammen til ét.

Det, der ikke har ændret sig, er dets funktion, da det stadig er stedet, hvor der afholdes banketter og baller, når der er officielle besøg eller statsmiddage. Under besøget vil du kunne se, hvordan bordet er dækket ved disse lejligheder, selvfølgelig med det bedste porcelæn.

Hvor mange mennesker tror du, der kan spise der ad gangen? Jeg siger dig: et hundrede og fireogfyrre personer. Selvfølgelig er bordet designet på en meget praktisk måde, så det kan ryddes hurtigt og nemt, så der er plads til at danse efter enhver banket.

Jeg er ikke i tvivl om, at du vil nyde det indre af det kongelige palads i Madrid, gå gennem salene og opdage kunsten i dem. Har du noteret dig de vigtigste ting at gøre?