10 bedste ting at lave i City of the Dead (Kairo)

De Dødes By er en arabisk nekropolis beliggende i den sydøstlige del af Kairo. Da den består af et netværk af grave og mausoleer, er den kendt som "el'arafa", der betyder "kirkegården". Sammen med en tur til pyramiderne i Giza er De Dødes By et af de steder, du skal se under dit ophold i Kairo.

Du kan vælge en hurtig taxatur fra byens centrum til Qait Beh-moskeen, hvor prisen er ca. 4 euro, hvilket er et fremragende udgangspunkt for din tur gennem De Dødes By. Koranskalligrafi og de arabiske guddommelige symboler inden for komplekset er inspirerende. Hvis du har lidt ekstra i lommen, vil jeg anbefale at give en drikkepenge til vogteren, så du kan komme op i minareten. Udsigten fra minareten er uovertruffen i Kairo.

Gå en tur gennem gaderne i De Dødes By i selskab med en kvalificeret egyptolog, mens du bevæger dig mod nord for at se højdepunkterne i denne enorme nekropolis. Fordelen ved at vælge en tur er, at du kan komme komfortabelt frem med privat transport fra dit hotel til De Dødes By og tilbage igen (transport i minibus med aircondition).

Da det er et lidt uurbaniseret område, vil du sætte pris på at have en guide med, der kender stedet ud og ind. Ture koster cirka 35 euro og varer i gennemsnit 4 timer.

Denne nekropolis er blevet lige så populær som alle andre hovedattraktioner i den egyptiske hovedstad, så tøv ikke med at spørge om alle detaljer og gå på opdagelse fra turens start til slut. Det er dog *anbefalelsesværdigt at tage afsted om dagen, så du kan se alle detaljer.

På disse ture gennem De Dødes By vil du udforske de små pladser, hvor børnene spiller fodbold, meget tæt på historiske grave . Du vil også krydse de smalle gange, der fører til de forskellige moskéer. Tro mig, atmosfæren i disse smalle gader er ikonisk.

Der arrangeres også mange begivenheder i dette område. Du kan tjekke følgende Facebook-side for at se de kommende begivenheder.

Glem ikke at hylde de egyptere, der faldt i krigen mod Israel i 1967, lige syd for Amir Qurqumas-moskeen. Her er mange gravsten i uorden og med en heroisk stil som en form for anerkendelse af de modige egyptere. Dette område er normalt mere besøgt af turister og lokale, så du kan også benytte lejligheden til at stille spørgsmål og få en kollektiv oplevelse.

Hvis omstændighederne og tiden tillader det, så tag dig tid til at tale med de lokale, mange af dem taler rimeligt godt engelsk. Du vil helt sikkert høre inspirerende historier om familie- og fædrelandskærlighed. Du kan også møde de mennesker, der arbejder i De Dødes By, der er fyldt med butikker, håndværksværksteder... Det er trods alt indtryk og minder fra mennesker, du tager med dig hjem. De fleste af de lokale taler meget godt engelsk, især de yngre.

Når der er en begivenhed eller en koncert i MASQ (Maqad del Sultán Qaitbai; en forening, der tilbyder gratis underholdning med teater- og danseforestillinger), fyldes stedet med egyptiske hipstere, kunstneriske expats og arkitekturentusiaster.

Ligesom den rummelige reception tidligere bød velkommen til mamelukkernes kongelige, byder den i dag velkommen til alt fra moderne kunstudstillinger til livlige koncerter. Disse kulturelle begivenheder arrangeres normalt af MASQ. Se MASQ's Facebook-side for mere information.
Hvis du tager til Kairo i begyndelsen afnovember, kan jeg anbefale D-CAF, den årlige festival for samtidskunst, som afholder messer med fokus på kunsthåndværkere fra kvarteret. Der er også udstillinger af værker af samtidskunstnere, vandreture og musikfestivaler.

Disse begivenheder spiller en afgørende rolle, da de ved at sætte de historiske bygninger i praktisk brug sikrer, at strukturerne forbliver i god stand og ikke bliver forladt. Beboerne drager også fordel af de sociale udviklingsprogrammer. Og alt sammen er med til langsomt at fjerne det stigma, der omgiver Dødsbyen, som mange turister er bange for at besøge.

Den engang så glorværdige mamelukkiske grav, der blev bygget i 1340'erne, viser stadig spor af pragt og glorværdige detaljer på trods af nogle sammenstyrtede vægge.

Mausoleet fungerede engang som en toetagers bolig med smukke inskriptioner på trapperne og loftet. Selvom det ikke er i den bedste stand, det kunne være, viser det stadig osmanske gravsten, farverige fliser og inskriptioner på sten.

Der er mere i De Dødes By end de historiske monumenter fra dens storslåede fortid. Der er også nogle fantastiske graffitimalerier.

Vægmalerierne springer til live fra uventede hjørner og giver kvarteret glæde og farve. Der er en smilende mus med ordet ahlan (velkommen) malet i et hjørne af Salah Salem-motorvejen, der lokker dig ind i de mystiske gader i De Dødes By.

Inde i byen, omkring Maq'ad og længere nede ad Souq Street, er der flere fantasifulde afbildninger af denne mus: Den holder en kat i snor eller flygter fra en mumie, der er ved at vikle sig ud. Musen er en original skabelse af den polske kunstner Franek Mysza, der første gang kom til Dødens By i forbindelse med et kunstprojekt.

I De Dødes By begyndte Mysza at male nogle private huse (med ejernes tilladelse). Mange beboere var skeptiske i starten, men da musen begyndte at få opmærksomhed, ønskede andre at være med på denne kunstneriske trend.

Denne gade har flere kupler hugget ind i nogle bygninger, der minder om den glorværdige tid under Qaitbeys regeringstid. Myszas mus findes i nogle sidegader. Og der er et vægmaleri, der forestiller en gammel egyptisk konge ved siden af et graffiti af fodboldstjernen Mohammed Salah. Den smalle gade åbner sig ud til en større plads med et livligt grøntsagsmarked og en kiosk fyldt med forfriskninger.

Du kan gå ned ad El Souq-gaden og se en udskåret bue med den typiske mamelukkiske arkitekturs kompleksitet, der når sit højdepunkt i de moderne boligblokke.

Der er et vægmaleri af Kaabaen, der pryder et hus og viser, at beboerne har været i Mekka. Potteplanter står på række ved dørene, og der er et par små shisha-caféer. Du kan også se mamelukkiske kupler eller gravsten fra samme gade.

Glem ikke at besøge Faraj ibn Barquq-komplekset med sin smukke moske og frodige gårdhave.Sikkerhedsvagten kan være din guide, eller du kan gå ind og se dig omkring på egen hånd.

Den store gårdhave har to chevronformede stenkupoler. Komplekset er et af de største monumenter fra mamelukkernes periode i Burgi og stammer fra 1400-1411 e.Kr. Sultan Faraj byggede komplekset som en hyldest til sin far, sultan Barquq.

Komplekset markerer et af de første tegn på urbanisering i et Kairo, der på det tidspunkt kun var en stor ørken. Komplekset omfatter også bade, kornmøller og vandhjul.

De Dødes By er kendt for sine glasblæsere, og her finder du flere værksteder, der sælger alt fra vaser og drikkekrus til julepynt i Kairo. Det er værd at bemærke, at disse håndværkere er meget fleksible og professionelle, når det kommer til at lave kreationer, så hvis du får dem til at forstå din idé, er det kun et spørgsmål om minutter, før du kan se den blive til virkelighed.

Ramadan, med sine festligheder fyldt med lys og mad, er et fantastisk tidspunkt at udforske denne nekropolis. Der arrangeres ofte en række forskellige begivenheder i løbet af ferien, fra egyptiske folkedanse til tanoura* **(en traditionel dans) og teaterforestillinger.

Hvis du ønsker at nyde nattelivet i den egyptiske hovedstad og især i De Dødes By, bør du overveje at komme i ramadan-perioden.

Hvis din appetit på mamelukkisk arkitektur ikke er blevet stillet på din tur gennem gaderne i De Dødes By, kan du tage længere mod nord for at nyde to af de mest roste bygninger: Amir Qurqumas-moskeen og Sultan Inals begravelseskompleks.

Det smukke arabeskdesign hugget i sten og muligheden for at opdage stedet på egen hånd er en del af oplevelsen. Disse komplekser havde ikke kun moskéer og grave tilknyttet sig, men også markeder, boliger og værksteder til vedligeholdelse af den arkitektoniske struktur, detaljer som du vil kunne se, så snart du ankommer til området.

Der har altid boet mennesker i denne Dødens By. I dag er der ikke længere den store forskel på dette område og andre bydele i Kairo. Der er høje boligblokke, grøntsagsmarkeder, skoler og caféer.

Men der er en atmosfære i Dødens By, som du ikke finder andre steder. Det er et roligt sted i forhold til det meste af Kairo. De smalle, uasfalterede gader betyder mindre trafik og støj.

Og selvom nogle virksomheder tilbyder vandreture, er De Dødes By stadig stort set uopdaget af turister. Der er heller ingen souvenirbutikker eller aggressive sælgere, der lover gode tilbud, men til gengæld er der masser af skatte, som man ikke finder i byens moderne forstæder. Nogle er restaureret med kærlighed, mens andre ligger i en hjerteskærende forfald.

Området rummer omkring 30 mamelukkiske monumenter, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Der er også mange ottomanske grave fra det 19. århundrede, som har stor historisk værdi.

De Dødes By er en uberørt del af byen. Det er også et sted, der trodser stereotyper, og der er en tydelig intellektuel blanding, fra universitetsuddannede eller folk, der taler flydende engelsk, til analfabeter eller folk, der aldrig har gået i skole.

De Dødes By blev grundlagt af Amr ibn al-As, der ledede den arabiske erobring af Egypten i år 642 e.Kr. I begyndelsen var nekropolen kun beboet af mystiske sufier. Fatimidekalifatet betragtede De Dødes By som et sted for pilgrimsrejser. De senere mamelukkiske sultaner afholdt militærparader, religiøse festligheder og processioner, mens de byggede deres paladser langs kirkegårdens hovedveje. I den osmanniske periode var nekropolen fyldt med sufistiske skoler og madrasaer.