13 bedste malerier på Prado Museum

Prado-museet er spydspidsen i den kunsttriangel, der består af Reina Sofía, Thyssen og det museum, som er emnet for denne artikel. Af alle de ting, man kan se og gøre i Madrid, bør et besøg på dette historiske museum være en prioritet for enhver, der besøger den spanske hovedstad.

Selv om dets samling ikke er den mest omfattende med ca. 8.000 kunstværker, hvoraf kun 1713 er udstillet, gør den historiske værdi og mangfoldigheden det til en af de vigtigste malerisamlinger i verden. Berømte kunstnere som Goya, Velázquez, Rubens og Bosch har deres hjemsted i Prado.

Du kan miste en hel dag i dens gallerier, men da det ikke altid er muligt, er det bedst at vide på forhånd, hvilke værker der er de vigtigste, og derfor deler jeg med dig disse lister med de essentielle malerier, som du skal se i Prado-museet.

Vi begynder vores gennemgang af Prados vigtigste værker med en af de vigtigste kunstnere, Francisco de Goya, og et af hans mest markante værker. Saturn, der fortærer sin søn, er en del af den samling af 14 værker, der er kendt som sorte malerier på grund af deres mørke farver og dystre emne.

Det er karakteristika, som dette særligt dystre maleri, der forestiller guden Chronos, eller Saturn, der fortærer en af sine sønner af frygt for, at han en dag vil blive detroniseret, har til fælles med dette maleri.

Et maleri, der forbløffer med den rædsel, som gudens blik frembringer, blodets fremtrædende og grusomme karakter og kontrasten i Goyas farvevalg.

• Forfatter: Francisco de Goya.
• Dato: 1820.
• Beliggenhed: Prado, sal 067.

Vi bevæger os fra rædselsbilledet af Saturn, der fortærer sin søn, til Goyas nøgne Maja, der er erotisk.

Maleriet blev bestilt af Manuel Godoy, kong Karl IV's premierminister, som havde en særlig smag for erotisk kunst. Goya blev valgt, da han på det tidspunkt var den førende maler blandt adelsmændene og en af de bedste i Europa.

Goya afbildede en ung kvinde, der lå nøgen, som om hun var en Venus, men med umiskendelige tegn på, at modellen var et menneske. Det var af denne grund og på grund af visse detaljer i hendes nøgenhed, at maleriet blev betragtet som et af de første fuldnøgne nøgne i maleriet af en kvinde uden for mytologien.

Godoy bestilte også et andet maleri af samme type, men med kvinden klædt på, så han ved at lægge de to malerier over hinanden kunne simulere en nøgen. Maleriets store ubekendte er majaens identitet, som Goya holdt anonym.

• Forfatter: Francisco de Goya.
• Dato: 1795
• Beliggenhed: Prado, sal 038.

Napoleon dominerede Europa på Goyas tid, og da han benyttede sig af sin passage gennem Spanien til at erobre Portugal, besluttede han at invadere landet og krone sin bror Joseph Bonaparte til konge af Spanien. Den 2. maj 1808 var der et spansk folkeligt oprør, og den 3. maj tog den franske hær til genmæle ved at skyde tusindvis af mennesker.

Det er det, som Goya skildrede i et af sine største værker. Maleriet af Skudtruppen den 3. maj anses for at være det første store samtidige værk, da det ikke har nogen lignende fortilfælde og gav plads til stilarter som romantikken.

Maleriet af Skydningsgruppen den 3. maj inspirerede kunstnere som Picasso, der brugte dette værk som grundlag for sin berømte Guernica.

• Forfatter: Francisco de Goya
• Dato: 1814
• Beliggenhed: Prado, sal 064.

Las Meninas af Velázquez er nok det mest repræsentative og berømte maleri på Prado-museet.

Det er et af de største lærreder, mere end 3 meter bredt og næsten 3 meter højt, af den sevillianske maler og hans mesterværk. Der er blevet hældt en masse blæk over maleriet på grund af de mysterier, der omgiver det, og dets originale komposition.

Maleriet viser op til 11 personer, bl.a. Meninas, Filip IV's og Mariana af Østrigs døtre, som også optræder på maleriet i et andet maleri, og sågar Velázquez selv. Kunstneren fremstiller sig selv i forgrunden, som om det var historiens første selfie.

Planernes kompleksitet, den måde, han fremstiller de forskellige figurer på, og et utal af andre detaljer gør maleriet Las Meninas til et mesterværk, som det er værd at betale adgangsprisen til Prado-museetfor.

• Forfatter: Diego Velázquez.
• Dato: 1656.
• Beliggenhed: Prados sal 012.

Krucifikseringspanelet, der betragtes som et mesterværk inden for det spansk-flamske maleri, blev bestilt af biskop Juan Rodríguez de Fonseca hos Juan de Flandes, som malede det til at indgå i hovedaltertavlen i katedralen i Palencia.

Værket var en del af altertavlen sammen med 10 andre malerier af samme kunstner, som ikke kunne se dem opstillet i katedralen før sin død. Det er dog Korsfæstelsen, der anses for at være det bedste af disse 10 malerier på grund af scenens kvalitet og detaljerigdom.

• Forfatter: Juan de Flandes.
• Dato: 1509.
• Beliggenhed: Prado, sal 057.

Maleriet De tre gratier forestiller Aglaya, Thalia og Euphrosyne, Zeus' døtre, nøgne og omfavnende hinanden i en scene af tilsyneladende sensualitet i overensstemmelse med det 17. århundredes skønhedskanon.

Den nye måde at skildre de tre gudinder på gjorde dette maleri af Rubens til et af hans fineste værker, så meget at kong Philip IV tog det til sig, til trods for at kunstneren malede det til sine egne lejligheder.

• Forfatter: Peter Paul Rubens.
• Dato: 1635
• Beliggenhed: Prado, sal 029.

Rogier Van der Weydens mesterværk er en besynderlig triptykon med en rektangulær form og en fremspring i midten til korset, malet med en for perioden enestående mesterlighed. Farverne og malerens udsøgte teknik er overraskende på trods af, at det er et værk fra begyndelsen af det 15. århundrede.

Som et kuriosum befinder Korsnedgangen sig i Prado, fordi kong Philip II var betaget af det og fik det bragt til Spanien med skib. Skibet led skibbrud, men på grund af den gode emballage blev værket efterladt intakt.

• Forfatter: Rogier Van der Weyden
• Dato: 1443
• Beliggenhed: Prado, sal 058

Hieronymus Boschs mesterværk, kendt som De jordiske glædernes have, er en berømt triptykon, der skildrer forskellige scener fra skabelsen til menneskehedens mulige skæbne. Når triptykken er lukket, kan man se skabelsesscenen, og når den åbnes, er værket opdelt i tre dele.

De to første, den til venstre og den centrale del, skildrer paradiset og Adams og Evas synd, og scenen til højre symboliserer det helvede, som synden fører til.

Maleriets dybtgående ikonografi, teknik og farver samt værkets kompleksitet har gjort det til en af Prado-museets hovedattraktioner.

• Forfatter: El Bosco
• Dato: 1500
• Sted: Prado-museets sal 056A

Fra Angelico hed oprindeligt Guido di Piero og var en renæssancemaler med base i Firenze. Han blev ordineret som præst, ændrede sit navn og begyndte at male, og Bebudelsen er en af hans tidligste og mest kontroversielle værker.

Fra Angelicos fremstilling af Bebudelsen var usædvanlig og vakte stor polemik på den tid. Det var først posthumt, at hans værk blev anerkendt som en vision forud for sin tid og som hans bedste værk.

• Forfatter: Guido di Piero
• Dato: 1426
• Sted: Prado-museets rum 056B

For at forstå dette maleri af mesteren Velázquez er det nødvendigt at forstå dets historiske kontekst. I slutningen af det 16. århundrede var Nederlandene indblandet i den såkaldte firsårskrig, hvor de ønskede at opnå uafhængighed fra Spanien. Byen Breda tilhørte Nederlandene, indtil kong Philip IV besluttede at tage den tilbage.

Scenen repræsenterer det øjeblik, hvor adelsmændene, efter at have erobret, afgav suverænitet til spanierne. Kong Philip IV ønskede at udødeliggøre øjeblikket, så han gav Velázquez til opgave at male Overgivelsen af Breda i stor skala til udsmykning af Buen Retiro-paladset.

• Forfatter: Diego Velázquez
• Dato: 1635
• Sted: Sal 009A i Prado.

Dürer var en maler, der havde stor respekt for sig selv. Så meget, at han brugte sig selv som model til at fremstille Jesus Kristus. Som følge af dette selvværd repræsenterede han sig selv med tidens bedste tøj og meget flatterende farver. Han stræbte så meget efter perfektion, at selv landskabet set fra vinduet var inspireret af det smukke Italien, mens han var i Tyskland.

Bortset fra forfatterens ego er Dürers selvportræt malet med en bemærkelsesværdig teknik, der opmuntrede ham i hans håndværk. Et håndværk, der i øvrigt ikke blev betragtet som et adelshåndværk, og som er en modsigelse i den måde, Dürer malede sig selv på.

• Forfatter: Albrecht Dürer
• Dato: 1498
• Sted: Rum 055B

Portrættet af kardinalen gik i første omgang ubemærket hen, indtil det blev kendt, at dets ophavsmand var Rafael, en af kunsthistoriens største og vigtigste italienske renæssancekunstnere i kunsthistorien.

Ud over Rafaels upåklagelige teknik vakte værket mange menneskers interesse på grund af sin dobbelttydighed, da portrættet kunne tilskrives mange af datidens kardinaler.

Det vides ikke med sikkerhed, hvilken kardinal der har poseret for den italienske kunstner, selv om der findes en liste med to eller tre sandsynlige navne. Portrættets perspektiv minder meget om Leonardo Da Vincis Gioconda, der er udstillet på Louvre-museet i Paris.

• Forfatter: Rafael
• Dato: 1511
• Beliggenhed: Prado, sal 049.

El Greco er en anden af stjernekunstnerne i Prado-samlingen. Museet rummer flere af hans værker, men Ridderen med hånden på brystet er særlig bemærkelsesværdig. Værket forestiller en herre på omkring 30 år i typisk tøj fra det 16. århundrede.

Af alle de portrætter, som kunstneren har malet og udstillet på Prado, var dette et af de første, der nåede frem til museet, og et af de mest fornemme, fordi det indeholder et element som sværdet, der sjældent ses i denne type portrætter.

På denne måde var det sværdet sammen med ridderens højtidelige gestus, der gjorde det berømt blandt malerens værker, som døde i Toledo.

• Forfatter: El Greco
• Dato: 1580
• Sted: Sal 009B