10 Bedste Kunstværker i Roms Capitoline Museer

Siden pave Sixtus IV i det 15. århundrede skænkede en samling bronzeskulpturer til Capitolinske Museer i Rom, er samlingen vokset støt og er nu blevet byens vigtigste kommunale museum og et must-see under et besøg i den italienske hovedstad.

Der er meget at se inden for museets mure. Ægte kunstskatte fra forskellige epoker, som jeg giver dig et lille smugkig på i dette indlæg for at hjælpe dig med at sætte det, du kan opleve, når du er der, i kontekst. Åh, og glem ikke at tjekke billetpriserne til Capitolmuseerne og Capitolmuseernes åbningstider, så du kan planlægge dit besøg i detaljer.

I midten af Sala della Lupa i Capitolinske Museer står statuen af Capitolinske ulv, symbolet på Rom.

Legenden fortæller, at denne ulv fandt tvillingerne Romulus og Remus i Tiberens vand nær Palatinerhøjen, hvor hun passede og ammede dem, som var de hendes egne børn. Begge blev senere grundlæggere af byen, selvom mange teorier hævder, at denne myte blot er en opfindelse af romerne for at omgive byens fødsel med epik og herlighed.

Statuen af "Loba Capitolina" stammer fra det 11. eller 12. århundrede og er udført i bronze. Man mener, at den er en kopi af en etruskisk statue, der havde en hellig rolle i det gamle Rom. De to små figurer af Romulus og Remus, der ledsager "Luperca", blev derimod tilføjet til helheden senere hen mod slutningen af det 15. århundrede.

Som en kuriositet findes der på Piazza del Campidoglio (hvorfra man har en af de bedste udsigter over Rom) en replika af Capitolinske ulv, der også tiltrækker mange blikke. Glem ikke at tage et billede af den!

I Romerrigets tid var der mange rytterstatuer i byen, men det, der gør Marcus Aurelius' statue så speciel, er, at det er den eneste rytterstatue fra antikken, der overlevede middelalderen. I denne periode blev de fleste af disse kunstværker nemlig smeltet om for at præge mønter med deres bronze.

At Marcus Aurelius' rytterstatue har overlevet til i dag skyldes, at den blev forvekslet med kejser Konstantin I, der med ediktet fra Milano stoppede forfølgelsen af de kristne og gav dem religionsfrihed i imperiet.

I dag befinder statuen sig i Palazzo dei Conservatori i Capitolini-museerne, og der er en vis debat om, hvor den oprindeligt stod. Det mest sandsynlige sted synes at være Forum Romanum eller Piazza Colonna (hvor Antoninus-søjlen stod) og ikke i nærheden af Basilica di San Giovanni in Laterano, hvor middelalderlige kilder fra det 10. århundrede vidner om dens tilstedeværelse.

Du kan se en replika af denne bronzestatue fra det 2. århundrede e.Kr. på Piazza del Campidoglio, hvor Michelangelo placerede originalen i det 16. århundrede.

Sammen med de ovennævnte er statuen af Den døende galat en af de mest populære i Capitolinske Museer, da den med stor realisme viser smerten hos en gallier, der er blevet besejret i kamp af kong Attalos I af Pergamon, og som kæmper mod døden og nægter at give efter for sin skæbne.

Det menes, at dette værk er en romersk marmorkopi af et tidligere hellenistisk værk i bronze, der hører til den pergamenske skole, som havde for vane at uddybe udtrykket af patos. Dens kunstneriske kvalitet gjorde den til et af de værker fra antikken, der blev mest beundret af de europæiske rejsende på Grand Tour.

Det ser ud til, at statuen af den døende galater blev fundet under udgravninger i Villa Ludovisi i begyndelsen af det 17. århundrede sammen med statuen af den selvmordende galater (udstillet i Palazzo Altemps i Museo Nazionale Romano), da begge var en del af en skulpturgruppe bestående af fire figurer.

Venus Capitolina er en anden af de mest populære statuer i Capitolinske Museer. Du finder den i det såkaldte "Venus-kabinet" i stueetagen af Palazzo Nuovo del Campidoglio.

Denne skulptur er en replika af en hellenistisk skulptur skabt af Praxiteles i det 4. århundrede f.Kr. Den blev fundet i nærheden af Basilica di San Vitale i det 17. århundrede, og pave Benedikt XIV købte den af familien Stazi for at donere den til Capitolinske Museer.

Den forestiller gudinden Venus, der kommer nøgen ud af badet i en andægtig stilling, og har været genstand for adskillige replikaer, der er kendt som "Venus Capitolinas".

I samme sal i Palazzo dei Conservatori, hvor ridestatuen af Marcus Aurelius befinder sig, kan du også se hovedet af den kolossale statue af Konstantin, som var en del af en siddende statue af kejseren fra det 3. århundrede e.Kr., hvoraf andre dele stadig er bevaret og kan ses ved et besøg i Capitolinske Museer.

Resterne af den kolossale statue af Konstantin blev fundet i Basilica di Massenzio i Forum Romanum i det 15. århundrede.

Denne bronzeskulptur fra det 1. århundrede f.Kr. er et af de mest populære værker i Capitolinske Museer på grund af sin unikke positur og usædvanlige tema. Faktisk blev den meget værdsat i renæssancen og gav anledning til flere replikaer, som dem der udstilles i Louvre-museet i Paris eller i Pushkin-museet i Moskva.

Espinario forestiller en siddende dreng, der kigger på sin venstre fod for at fjerne en torn, der har sat sig fast.

I den græske mytologi var Medusa en kvinde med slangehår, der havde evnen til at forstener enhver, der vovede at se hende i øjnene.

Denne buste er et værk af Gian Lorenzo Bernini fra det 17. århundrede, der forestiller det nøjagtige øjeblik, hvor forvandlingen finder sted. Kunstnerens intention med denne skulptur var at vise sin talent som billedhugger og samtidig lege med beskueren, som kan blive "forstenet" som Medusa, når han beundrer hans færdigheder med mejslen.

Du finder dette kunstværk udstillet i Palazzo dei Conservatori i Capitolini-museerne.

Et andet af de mest berømte kunstværker i Capitolinske Museer er Marforio, en kolossal marmorskulptur fra det 1. århundrede e.Kr., som oprindeligt prydede en romersk fontæne fra den flaviske periode.

Den forestiller personificeringen af et hav eller en flod og blev fundet i det 16. århundrede i Augustus' Forum ved siden af Mars Ultors tempel. I dag kan den ses i gården til det nye palads.

Dette fantastiske mosaik fra det 2. århundrede, som blev fundet i Villa Adriana i Tivoli i det 18. århundrede, menes at være en hellenistisk kopi af det værk, som Soso fra Pergamon skabte til at pryde kong Eumenes II af Pergamon's palads.

Mosaikken med duerne er et fremragende eksempel på den dygtighed, som mosaikteknikken nåede i Rom, hvor man skabte meget realistiske effekter med kun nogle få glas- og marmorfliser.

Du kan se dette værk i Duerummet. Der har du også mulighed for at se andre interessante fund, såsom andre mosaikker, basrelieffer og nogle bronzetavler med indgraverede love.

Endelig kan du i Santa Petronilla-salen se maleriet La Buenaventura, et af Caravaggios første værker, som var ret revolutionært i slutningen af det 16. århundrede, da det brød med den dominerende historiske ramme på det tidspunkt (hvor bibelske og mytologiske temaer var fremherskende) for at fokusere på hverdagslivet for datidens mennesker.

La Buenaventura forestiller en sigøjnerpige, der spår fremtiden for en naiv ung mand, som hun også stjæler ringen fra, mens han er distraheret af hendes smil.

Ud over det usædvanlige tema vakte dette værk opsigt blandt datidens kunstelskere. Årsagen? Læg mærke til pigens hænder, for Caravaggio har afbildet dem som beskidte, hvilket afspejler den manglende hygiejne blandt datidens arbejderklasse.

Som sagt var dette ikke noget, der faldt i god jord hos æstetikere, der i deres malerier ikke gav efter for hverdagens realiteter, men hævdede, at skønhed i kunsten skulle prioriteres og hæves over sociale temaer.