10 bedste kunstværker fra de Kapitolinske museer

Siden pave Sixtus IV donerede et sæt bronzer til Capitolium i Rom i det 15. århundrede, er samlingen fortsat med at vokse, hvilket har gjort det til byens vigtigste kommunale museum og et vigtigt sted at besøge på en rejse til den italienske hovedstad.

Der er meget at se inden for murene. Autentiske kunstskatte fra forskellige perioder, som jeg vil give dig et lille smugkig på i dette indlæg for at hjælpe dig med at forstå, hvad du vil opdage, når du er der. Og glem ikke at tage et kig på billetpriserne for Capitolines museer og åbningstiderne for Capitolines museer for at forberede dit besøg i detaljer.

I midten af hunulvesalen i de kapitolinske museer står statuen af den kapitolinske hunulv, Roms symbol.

Legenden fortæller, at denne hunulv fandt tvillingerne Romulus og Remus i Tiberens vand nær Palatinerhøjen og ammede dem, som var de hendes egne børn. De to skulle senere blive byens grundlæggere, selvom mange teorier hævder, at denne myte blot er en opfindelse af romerne for at pakke kejserbyens fødsel ind i episk glans.

Statuen af "Den kapitolinske hunulv" stammer fra det 11. eller 12. århundrede og er lavet af bronze. Den menes at være en kopi af en etruskisk statue, der havde en hellig rolle i det antikke Rom. De to små figurer af Romulus og Remus, der ledsager "Luperca", blev derimod føjet til ensemblet i slutningen af det 15. århundrede.

Som et kuriosum er der på Piazza del Campidoglio (fra hvis belvedere der er en af de bedste udsigter over Rom) en kopi af den kapitolinske hunulv, der også tiltrækker sig meget opmærksomhed. Glem ikke at tage et billede af den!

Under Romerriget var der mange rytterstatuer i byen, men det, der gør statuen af Marcus Aurelius speciel, er, at det er den eneste rytterstatue fra antikken, der overlevede middelalderen. I denne periode blev de fleste af disse kunstværker smeltet om, så man kunne præge mønter af deres bronze.

Når rytterstatuen af Marcus Aurelius har overlevet til i dag, skyldes det, at han blev forvekslet med kejser Konstantin I, som ved hjælp af Milano-ediktet stoppede forfølgelsen af kristne og gav religionsfrihed i imperiet.

I dag står statuen i Palazzo dei Conservatori i Capitolinermuseerne, og der er nogen uenighed om, hvor den oprindeligt stod. Det mest sandsynlige synes at være Forum Romanum eller Piazza Colonna (hvor Antoninersøjlen stod) og ikke i nærheden af Lateranbasilikaen, hvor middelalderlige kilder vidner om det 10. århundrede.

Du kan se en kopi af denne bronzestatue fra det 2. århundrede e.Kr. på Piazza del Campidoglio, hvor Michelangelo placerede originalen i det 16. århundrede.

Sammen med ovenstående er statuen af den døende Galata en af de mest populære i de kapitolinske museer, da den med stor realisme skildrer smerten hos en galler, der blev besejret i kamp af kong Attalus I af Pergamon, som kæmper mod døden og nægter at overgive sig til sin skæbne.

Dette værk menes at være en romersk kopi i marmor af et tidligere hellenistisk værk i bronze, som tilhører skolen i Pergamon, der var vant til et mere dybtgående udtryk for patos. Dens kunstneriske kvalitet gjorde den til et af de antikke værker, der blev mest beundret af europæiske rejsende på Grand Tour.

Det ser ud til, at statuen af den døende galater blev opdaget under udgravninger i Villa Ludovisi i begyndelsen af det 17. århundrede sammen med statuen af galleren, der begår selvmord (udstillet i Altemps-paladset i det romerske nationalmuseum), da begge var en del af en skulpturgruppe på fire figurer.

Den kapitolinske Venus er en anden af de mest populære statuer i de kapitolinske museer. Du finder den i det såkaldte "Venus-kabinet" i stueetagen i Palazzo Nuovo del Campidoglio.

Denne skulptur er en kopi af en hellenistisk skulptur skabt af Praxiteles i det 4. århundrede f.v.t. Den blev fundet nær San Vitale-basilikaen i det 17. århundrede, og pave Benedikt XIV købte den af familien Stazi for at donere den til de Kapitolinske Museer.

Den forestiller gudinden Venus, der kommer nøgen op af badet i en erindrende holdning, og der er lavet adskillige kopier af den, kendt som "Capitoline Venuses".

I det samme rum i Palazzo dei Conservatori, hvor rytterstatuen af Marcus Aurelius står, kan man også se hovedet af den kolossale statue af Konstantin, som var en del af en siddende statue af kejseren fra det 3. århundrede e.Kr. og som stadig er bevaret.Andre dele af statuen er stadig bevaret og kan også ses under et besøg i de kapitolinske museer.

Resterne af den kolossale statue af Konstantin blev fundet i Maxentius-basilikaen på Forum Romanum i det 15. århundrede.

Denne bronzeskulptur fra det 1. århundrede f.Kr. er et af de mest populære værker i de kapitolinske museer på grund af dens unikke positur og usædvanlige motiv. Faktisk blev den meget værdsat i renæssancen og gav anledning til adskillige kopier, som dem, der er udstillet på Louvre-museet i Paris og Pushkin-museet i Moskva.

Spinario forestiller en siddende dreng, der kigger på sålen af sin venstre fod for at fjerne en torn, der har stukket ham.

I den græske mytologi var Medusa en slangehåret kvinde, som havde magt til at forstener enhver, der vovede at se hende i øjnene.

Denne buste er et værk af Gian Lorenzo Bernini fra det 17. århundrede, som repræsenterer det præcise øjeblik for metamorfosen. Kunstnerens hensigt med denne skulptur var at demonstrere billedhuggerens talent og samtidig lege med beskueren, som kan blive "bedøvet" som Medusa, når han beundrer sine evner med mejslen.

Du finder dette kunstværk udstillet i Palazzo dei Conservatori i Capitoline Museums.

Et andet af de mest berømte kunstværker i de Kapitolinske Museer er Marforio, en kolossal marmorskulptur fra det 1. århundrede e.Kr., som oprindeligt prydede en romersk fontæne fra den flaviske periode.

Den forestiller en personificering af et hav eller en flod og blev fundet i det 16. århundrede på Augustus' Forum ved siden af Mars Ultor-templet. Den kan nu ses i gårdhaven til Palazzo Nuovo.

Denne fantastiske mosaik fra det 2. århundrede, som blev fundet i Villa Adriana i Tivoli i det 18. århundrede, menes at være en hellenistisk kopi af det værk, som Soso fra Pergamon lavede til udsmykning af kong Eumenes II's palads i Pergamon.

Duemosaikken er et glimrende eksempel på den grad af dygtighed, som mosaikteknikken nåede op på i Rom, hvor man skabte meget realistiske effekter med kun få glas- og marmorsten.

Du kan se dette værk i Duesalen. Der er også mulighed for at se andre interessante fund, såsom andre mosaikker, basrelieffer og nogle bronzetavler med indgraverede love.

Endelig kan du i Santa Petronilla-rummet se maleriet Bonaventura, et af de første værker af maleren Caravaggio, som var ret revolutionerende i slutningen af det 16. århundrede, da det afveg fra tidens dominerende historiske ramme (hvor bibelske og mytologiske temaer florerede) for at fokusere på datidens menneskers hverdagsliv.

La Buenaventura skildrer en sigøjnerpige, der forudsiger fremtiden for en naiv ung mand, hvis ring hun stjæler fra hans hånd og udnytter, at han er distraheret af hendes smil.

Ud over det usædvanlige motiv vakte værket også opsigt blandt datidens æstetikere. Årsagen? Se på pigens hænder, for Caravaggio afbildede dem beskidte, hvilket afspejlede den manglende hygiejne hos datidens arbejderklasse.

Som sagt behagede det ikke æstetikerne, som i deres malerier ikke gav indrømmelser til hverdagslivet, men snarere bekræftede, at skønhed i kunsten skulle prioriteres og hæves over sociale temaer.