Sukkenes bro: alt du har brug for at vide

Med over 400 broer, der spænder over Venedigs kanaler, bør Sukkenes Bro være på din liste. Selvom den har en mørk historie, hvor den blev brugt til at transportere fanger, er den i dag et af de mest romantiske steder i Venedig. Faktisk er der endda en berømt tradition knyttet til denne bro.

Jeg inviterer dig til at lære denne tradition at kende, til at lære hemmelighederne omkring denne bro at kende, til at nyde den udsigt, den tilbyder, og til at overveje den arkitektoniske og kunstneriske side af denne konstruktion.

Sukkenes Bro er ikke udendørs som de andre broer i Venedig, men løber langs bagfacaden på Dogepaladset. Det ser ud til at være en slags lukket tunnel, der forbinder et tidligere inkvisitionsfængsel med paladset, så den eneste måde at krydse broen og bevæge sig rundt indenfor er ved at bestille en billet til Dogepaladset.

På turen over Sukkenes Bro til fængslerne vil du gå det samme sted og have den samme udsigt, som fangerne havde for århundreder siden. Samtidig vil du også bemærke, at broens gangbro er delt i to dele og adskilt af en mur. Det blev gjort, så fanger, der gik i hver sin retning, aldrig kunne se eller krydse hinanden.

Jeg anbefaler at besøge broen indvendigt både dag og nat, da udsigten ændrer sig fuldstændigt. Både temperaturen indenfor og udsigten fra broens vinduer er meget forskellig på begge tidspunkter af dagen.

Dette ikoniske vartegn i Venedig, som de lokale kalder Ponte dei Sospiri, blev bygget i 1600 og forbinder Dogepaladset med det historiske fængsel på den anden side af kanalen.

Det skal siges, at broens historie er noget uklar. Oprindeligt blev fanger, der skulle for retten i Venedig, holdt fanget i de underjordiske fængselskamre inde i Dogepaladset. Men da antallet af fanger voksede, blev fængslet udvidet til en bygning på den anden side af kanalen kaldet Det Nye Fængsel, og Sukkenes Bro blev primært bygget til at transportere fanger direkte fra deres retssag til deres celler.

Ifølge legenden kommer broens navn fra sukkene fra de fanger, der krydsede broen på vej til deres fængselsceller eller henrettelseskammer, og som fik deres sidste glimt af Venedigs skønhed gennem de små vinduer. Broen blev et symbolsk monument over Venedig, da den anerkendte romantiske digter Lord Byron nævnte den i sin bog Childe Harolds pilgrimsrejse fra 1812.

Den nemmeste måde at se Sukkenes Bro udefra er ved at træde op på en af nabobroerne. Den nemmeste at komme til er Paglia-broen ved siden af Markuspladsen og lige bag Dogepaladset. Selv om det er en af de travleste broer i Venedig, vil jeg anbefale at gå derop, da lyset kommer ind bagfra og oplyser Sukkenes Bro perfekt - lige hvad du har brug for til et fotografi af høj kvalitet!

Den anden mulighed er Canonica-broen, en meget mindre populær bro, og som ikke ligger på en af byens hovedgader. Herfra kan du ikke bare beundre Sukkenes Bro uden at blive trængt utålmodigt af andre turister, men du kan også få et billede af lagunen bag broen - en perfekt kombination!

Hvis du har lyst til at forkæle dig selv, er den mest luksuriøse måde at få udsigt til broen på at booke en gondoltur. De er lidt dyre, men du kan gå direkte under broen og tage mentale eller rigtige billeder, når du vil, og fra den vinkel, du har lyst til.

Priser for gondolture

• I dagtimerne betaler man 80 euro for en halv times tur. For hver yderligere tyve minutter betaler du 40 euro ekstra.
• Om aftenen betaler man 100 euro for en tur på 40 minutter og 50 euro for hver ekstra 20 minutter.
• Den mest økonomiske måde vil helt sikkert være at dele oplevelsen med andre turister eller venner.
• For mere information kan jeg anbefale dette indlæg om priser på gondoler.

Venedig er altid fuld af turister, og Sukkenes Bro er en af de mest populære seværdigheder i Venedig. Ideelt set bør du besøge broen i lavsæsonen (dvs. alle måneder undtagen juni, juli og august) i Venedig, når byen er relativt mindre overfyldt med turister. På den måde kan du ikke kun besøge broen indvendigt og se den på afstand uden at blive forstyrret, men du kan også booke en guidet tur i Venedig i fred og ro.

Men hvis du tager til Venedig i juli, august eller i karnevalssæsonen, har du intet andet valg end at besøge broen uden for myldretiden (når der er færre turister på broen). Jeg anbefaler at tage derhen tidligt om morgenen (mellem 8:30 og 11) eller om eftermiddagen/aftenen (mellem 6 og 8), da broen ikke ofte besøges så sent.

Husk, at Sukkenes Bro er et af de mest fotograferede steder i byen. Hvis du ønsker at tage et billede udefra, betyder tidspunktet ikke så meget. Men erfaringsmæssigt er det bedste tidspunkt for et souvenirbillede mellem en time og 30 minutter før solnedgang. Og hvis det er fra et punkt i samme eller lavere højde, er det endnu bedre.

Denne smukke bro hænger over Rio Palazzo-kanalen, er ca. 11 meter høj og er lavet af smuk hvid istrisk marmor. Hvis man ser nærmere på denne bygning, kan man se tyve maskehoveder.

Den meget dekorative bro er også lavet af hvid kalksten, et materiale, der er typisk for de fleste bygninger, der blev bygget i Venedig i renæssancen. Arkitekten Antonio Contino var nevø og lærling af Antonio da Ponte, den samme mand, som tegnede Venedigs mest berømte viadukt, Rialtobroen. Pudsigt, ikke sandt?

Den buede bro er ikke udendørs som de fleste af byens broer og har kun to små rektangulære gittervinduer. Derfor kan man kun besøge det indre af broen, hvis man har adgang til Dogepaladset. Broen har en gangbro, der er opdelt i to dele, som hver især har samme overfladeareal som den anden - ikke en centimeter mere! Du kan mærke indflydelsen fra den perfektion, som renæssancen havde sået.

Selvfølgelig kan du se Sukkenes Bro på alle tidspunkter af dagen, da den ligger i et meget synligt område, og om natten er den godt oplyst. På den anden side, hvis du vil blive indenfor og kigge ud fra broens indre gangbroer, er der intet at bekymre sig om, da den er åben **fra 8:30 om morgenen til 20: **00 om aftenen. Den er **dog lukket for offentligheden den 25. december, 1. januar og 6. januar.

Der er en lille forskel med hensyn til billetpriserne. Dem, der kommer gratis ind, og dem, der skal betale en entré på ca. 10 euro pr. person. Husk, at det ikke er muligt at besøge broen alene, da man skal gå gennem Dogepaladset for at komme til broen.

• Gratis adgang: Dette gælder for indbyggere i Venedig, ICOM-medlemmer, handicappede med en ledsager, autoriserede guider og tolke samt børn op til fem år.
• 10 euro i entré: For alle andre tilfælde.

Sukkenes Bro er en af de bedste broer i Venedig. Afhængigt af hvilket område du befinder dig i, er du nødt til at vælge den ene eller den anden måde at komme til den berømte Sukkenes Bro på. Men at vide, hvordan man kommer rundt i Venedig, er nøglen til at spare tid og penge.

• Fra Piazzale Roma er den bedste måde at komme dertil med vaporetto. I dette tilfælde anbefaler jeg linje 1, der stopper ved Vallaresso, linje 2, der stopper ved Giardinetti eller linje (5.1 eller 4.1), der stopper ved San Zaccaria.
• Fra Venedigs Santa Lucia togstation er den bedste måde at komme dertil med vaporetto. Jeg anbefaler linje 1, der stopper ved San Zaccaria, eller linje 2, der stopper ved Giardinetti.
• Fra Venedig Lido kan du vælge vaporetto linje 1, der stopper ved Vallaresso, eller linje 5.2, der stopper ved San Zaccaria.

I dag er broen forbundet med en anden legende, som fortæller, at hvis et par kysser hinanden på en gondoltur ved solnedgang under broen, vil de få evig kærlighed. Desuden er det typiske billede af to elskende, der kører i gondol ved solnedgang, hverken mere eller mindre end en simulering af at sejle under denne bro. Lyder det bekendt? Hvis du er fan af romantik, vil det helt sikkert ringe en klokke.

Hvis du går ud ved solnedgang i Venedig og nærmer dig broen, vil du se, hvordan de fleste par følger denne tradition, og nogle slutter sig endda sammen, når det allerede er mørkt i Venedig. En tradition, der er blevet en del af den italienske kultur.

Tidligere var det dog ikke alle, der forbandt broen med noget romantisk, men snarere med noget begravelsesagtigt og sørgeligt, da den fungerede som en korridor for fanger, der skulle ind i deres celler eller føres til deres henrettelse. I dag tænker man ikke længere på den idé. Og da den romantiske digter Lord Byron begyndte at skrive om denne ikoniske bro, tog det ikke lang tid, før legenden om lidelsens suk blev fornyet med en, hvor sukkene var af lykke og kærlighed.